Samtykkeerklæring — Microneedling

Læs grundigt før din behandling

Microneedling er en rejuvenation-behandling, som bruger kollageninduktionsterapi til at opstramme løs hud — samt behandle strækmærker og melasma (misfarvning i huden). Derudover anvendes Microneedling også til at mindske ar fra fx operationer og akne.

Behandlingen består i at stimulere kollagen-dannelsen ved at lave tusindvis af små huller i læderhuden (dermis). Vi bruger udskiftelige engangsnåle af titanium med en justerbar nåledybde mellem 0,25 og 1,5 mm. Det gør det muligt at foretage behandlingen hvor som helst på ansigtet og kroppen — også på den tynde, sarte hud omkring øjne, læber og næse.

Microneedling er en sikker behandling, som er godkendt af FDA med CE-mærke og ISO-certificering, og er egnet til både mørke og lyse hudtyper. Vores serums aktive ingredienser trænger mere effektivt ind i huden efter behandlingen pga. de mikroskopiske kanaler. Microneedling øger kollagen-dannelsen med op til 400%.

Behandlingen er kortvarig (20-30 minutter), og resultatet er synligt efter første behandling. Der anbefales 3-5 behandlinger for det bedste resultat, afhængigt af hvad der behandles for, herefter 1-2 vedligeholdelses­behandlinger om året. Behandlingerne kan gentages med 2 ugers interval.

Det behandlede område kan blive rødt og føles varmt. Dette aftager typisk i løbet af få timer og er helt væk efter et til to døgn.

Microneedling kan ikke udføres, hvis du har én af følgende:

  • Graviditet
  • Aktiv amning
  • Aktiv infektion
  • Herpesudbrud
  • Isotretinoin inden for 6 måneder
  • Keloidtendens
  • Aktiv eksem/psoriasis i området
  • Blødersygdom
  • Immunsuppression
  • Aktiv kræftbehandling
  • Diabetes
  • Autoimmune sygdomme
  • Blodfortyndende medicin
  • Tidligere alvorlige hudreaktioner

Har du modtaget anden behandling inden for de seneste 2 uger, bedes du oplyse dette.

Erklæring

Undertegnede erklærer hermed, at jeg er blevet informeret grundigt om behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger, og at jeg har haft mulighed for at stille de spørgsmål, jeg måtte have. Jeg har svaret ærligt på spørgsmålene om min medicinske historie, og jeg giver hermed min tilladelse til at blive behandlet.

Ved at sætte flueben i samtykket under booking accepterer du denne erklæring. Du er altid velkommen til at kontakte os på info@skintec.dk med spørgsmål.

Book behandling